Mabel & Billies Amazing, Adventurous & Adorable Circus Show

Den røde løber rulles ud, og ind kommer to af Danmarks stærkeste kvindelige artister. I sylespidse stiletter svinger de store mukkerter, mens hårnålene flyver og sveden drypper.

Oplev omvendte teselskaber i seks meters højde, obskure dansetrin, yndefulde balancer på én arm, komiske forvekslinger i dobbeltreb og hæsblæsende tricks i kinesisk mast.

En cool, kraftfuld og fandenivoldsk hyldest til stærke kvinder i alle afskygninger.

Instruktør: Malte Claudio Lind.
Artister: Signe Løve Anderskov  og Gry Lambertsen.
Kostumier og scenografisk konsulent: Lea Burrows og Ingvild Rømo Grande.

Udendørs nycirkusforestilling for alle aldre. Varighed ca. 40 min.

Premiere d. 7. juni 2013.

Produceret af Cikaros og TinCanCompany med støtte fra Kunstrådets Scenekunstudvalg og Dansk Artistforbund.