FREAKS

Et otte meter højt trapezstativ og to kinesiske pæle udgør scenen i et absurd og poetisk bombardement af magiske øjeblikke og cirkusteknisk formåen på allerhøjeste niveau.

FREAKS bearbejder den gamle fascination af det abnorme og skæve og sætter fokus på nutidens freaks. Hvem bestemmer hvor normalt, det normale skal være, og hvem stopper legen, før det gør ondt?

Oplev det steppende slangemenneske, drengen, der blev født af en hest og pigen med de forkerte underbukser danse disko i baren. Se utopiske parforhold smuldre og gå i opløsning i syv meters højde. Hør lyden af en kinesisk pæl med ekko og følg med, når neurotikeren tæller sine kegler. Pas på hovedet, når knudeakrobatikken får fart på, bliv svimmel, når ensomheden snurres rundt i stropperne, grin af menneskets sårbarhed og mærk latteren stivne, når du rammes der, hvor sandheden om dig selv er værst.

Premiere d. 9. august 2007. Turné i 2007-2008.

Camilla Becker Madsen – sving. trapez, dobbelt reb
Michiel van Leeuwen – stropper, dobbelt reb, dans
Signe Løve Anderskov – håndstand
Rune Andersen – slap line, objekt manipulation
Gry Lambertsen – kinesisk pæl, klovn
Leo Sicard – jonglering, objekt manipulation
Allan Hansen – stand-in for Rune Andersen

Mikala Bjarnov Lage – instruktør
Malte Claudio Lind – dramaturg
Lina B. Frank – scenograf
Helene Nymann – scenograf-assistent
Simon Eriksen – komponist
Jonatan Persson – tekniker
Maiken Bruun-Aamodt – produktionstekniker

Freaks er produceret af Cikaros og TinCanCompany med støtte fra Kunststyrelsens tværkulturelle pulje og Dansk Artist Forbund.